Praktisk information om holdtræning
Hunden skal være lovmæssigt forsikret og vaccineret. Hunde med smitsomme sygdomme eller ejere, der er syge, må ikke være til træning. Træning sker på eget ansvar. Tæver i løbetid er velkomne, men giv besked til træneren, så vi kan tage hensyn. Vi træner udendørs i al slags vejr. Træningen aflyses dog, hvis der er varsel om farligt vejr, hård frost eller temperatur over 30 grader på træningstidspunktet.
Lokationer
Hundesnude træner på tre træningspladser: Lergravsparken (Amager), Fælledparken (Østerbro) og Søndermarken (Frederiksberg). Nedenfor finder du præcise lokationer. Klik på lokationen, så bliver du ledt videre til Google Maps med præcis lokation.
Søndermarken: Vi træner enten på Dansescenen eller ved Bag Søndermarken (tjek dit hold for at se præcis, hvor vi træner).
Fælledparken: Vi træner på Dansepladsen.
Lergravsparken: Lokation i vinterperioden eller lokation i sommerperioden.
Vores holdtræning foregår på offentlig areal, og derfor skal hundene altid være i snor, ligesom vi naturligvis rydder op efter os selv og behandler området godt. Husk at spørge, før du lader din hund hilse på andre.
Til træning skal du medbringe
• Sele og fast snor (ikke halsbånd eller flexi) - hunden skal altid være iført snor til træning. Vi anbefaler en y-sele, fx Non-Stop Dogwear 5.0, Hurtta Y eller alle seler fra Dog Copenhagen og en fast line på cirka 2 meter.
• Godbidder og masser af dem - cirka 150 små bløde godbidder og gerne et par forskellige slags
• 1-2 stykker legetøj, som din hund synes er sjov
• Gerne en klikker
• Poser til at samle efterladenskaber op med
• Vand til hunden
• Et tæppe/badehåndklæde, som hunden kan ligge på.
Det udstyr, legetøj og belønninger, vi bruger og anbefaler til træning kan du købe i Hundesnudes partnershop www.dognstuff.dk. I samarbejde med os og andre hundetrænere, udvælger og forhandler DogNstuff produkter til hundetræning. Det betyder også, at hvis du handler hos DogNstuff, så støtter du vores arbejde.
Øvrig info
Træningen foregår udendørs, så tag komfortabelt tøj på, der passer til vejret. |
Medmindre der er tale om børn og hund-træning, skal du være min. 18 år for at være fører af hunden under træning. Børn er velkomne på træningspladsen, men de skal forholde sig roligt, da ikke alle hunde er tryg ved børn. Sygdom: hvis træneren er syg, gives besked så tidligt som muligt. I tilfældet erstattes den aflyste time så vidt muligt ugen efter på samme tidspunkt. Besked om aflyse sessioner gives på mail og SMS. |
Hvis du ikke kan deltage i en session bedes du give besked til din træner så tidligt som muligt. Du kontakter træneren på mail anna@hundesnude.dk (hvis din underviser er Anna) og emilie@hundesnude.dk (hvis din underviser er Emilie). |